Swappie lover markedets bedste batterikvalitet på brugte iPhones

Swappie
(Foto: Swappie)

Swappie er en finsk virksomhed, der blev grundlagt i 2016. De sælger iPhones, men på en måde, som giver deres kunder en tryg oplevelse. Deres forretningsmodel går ud på at købe brugte iPhones fra brugere. Herefter gennemgår og renoverer Swappie telefonerne, inden de sælge dem videre, så kunderne kan være sikre på, at telefonerne virker.

Swappie er aktiv i flere lande, herunder I Norden med Danmark, Finland, Sverige og Norge. Men også i mange andre lande i Europa, som f.eks. Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Spanien og Portugal, og vi er vilde med deres koncept. Se hvordan Swappies teknikere tester hver enkelt iPhone ved hjælp af en 52-trins proces.

Batterikvalitet giver tryghed

Swappie hæver batterigrænsen i refurbished iPhones fra 80% til 86%, så kunderne fremover er sikret, at deres iPhones har længere batterilevetid og bedre ydeevne — uden ekstra omkostninger. Den nye batteristandard er inkluderet i alle Swappie-telefoner (standardbatteri) - bortset fra Swappies Premium-serie med spritnye batterier.

Samtidig vil det også være muligt for alle kunder at tilkøbe helt friske batterier i deres brugte iPhones - uanset hvilken model de vælger.

Vi har altid haft fokus på høj kvalitet hos Swappie, men nu sætter vi barren endnu højere,” udtaler Emma Lehikoinen, COO hos Swappie. ”Det her er vores bedste batteripolitik til dato — det betyder længere levetid, større driftssikkerhed og en endnu bedre oplevelse for alle, der vælger en istandsat telefon.”

Batteriets stand er stadig en af de største bekymringer for forbrugere, der køber brugt elektronik. En ny Epinion-undersøgelse fra marts viser, at svigtende batterilevetid er den klart største årsag til køb af nye telefoner blandt danskerne, hvor tre ud af fire angiver tab af strøm som en afgørende faktor, når telefonen udskiftes. Med Swappies nye 86%-standard kan kunderne vinke farvel til powerbanks og batteribekymring. Alle iPhones leveres med stærkere batterier, der holder strøm hele dagen og giver en mere stabil oplevelse — uanset om det er til arbejde, rejser eller hverdagsbrug.

Swappie har desuden undersøgt, hvad forbrugerne i de enkelte lande mener om genbrugt elektronik, og for Danmark fandt man følgende nøgletal:

  • 39 procent har prøvet at købe brugt elektronik
  • 74 procent skifter telefonen ud grundet dårligt batteri, og det sker efter mere end tre års brug i 70% af tilfældene
  • 47 procent tilkendegiver, at det er underordnet for dem, om en gave er brugt eller ny

Kan spare miljøet for 78% på CO2-regningen

Ideen bag Swappie er at skabe en virksomhed, der tjener penge på en måde, som hjælper er mere bæredygtig og bidrager til at mindske mængden af affald fra elektronik og en lavere CO2-udledning.

Flere batteriskift betyder øget ressourceforbrug, men Swappie prioriterer ansvarlig genanvendelse. Alle udskiftede batterier bliver håndteret via certificerede genanvendelsespartnere, så sjældne materialer bliver genvundet og genbrugt i tråd med Swappies cirkulære værdier.

”Det handler ikke kun om bedre batterier, men om at lave refurbishment på den rigtige måde,” fortæller Jeppe Olsen, Country Manager for Danmark hos Swappie. ”Vi forlænger levetiden på vores telefoner, mindsker elektronikaffald og sikrer, at hvert eneste batteri bliver håndteret ansvarligt.”

Ifølge Swappie er det miljømæssigt en rigtig god ide at købe en refurbished iPhone frem for en ny. Faktisk kan en renoveret iPhone fra Swappie spare helt op til 78% CO2 i forhold til køb af en helt ny iPhone. Det er nemlig især i forbindelse med udvinding af de nødvendige råmaterialer til telefonerne og forsendelse, der belaster miljøet med en høj CO2-udledning. Helt op til 85-95 pct. af miljøbelastningen sker længe inden telefonerne lander i butikkerne. Ved at købe en brugt iPhone i stedet for en fabriksny, er man altså virkelig med til at skure ned for miljøbelastningen.

For mange købere vil det være lige så væsentligt, at man også kan spare penge på at købe en brugt telefon. For der er ret stor prisforskel på en helt ny iPhone, du køber hos Apple, og en du køber hos Swappie.

Peter Hoffmann
Redaktør TechRadar Danmark

Peter er journalist og har arbejdet som tech-journalist på forskellige tech-medier. Samlet set har han beskæftiget sig professionelt med tech og forbrugerelektronik siden 1996. Peter interesserer sig for mange forskellige områder inden for forbrugerelektronik. Han er vild med lyd – både høretelefoner og højttalere i alle mulige afskygninger. Men han kan også bruge rigtig langt tid på at teste mobiltelefoner og computere. Samtidig er han altid på udkig efter sære og skæve produkter, der kan være interessante at kigge nærmere på, selv om de måske ikke passer ind i de traditionelle produktgrupper.